Det er selvfølgelig vigtigt, at brugeren intuitivt kan styre ventilationsindstillingerne for at kunne opretholde et sundt indeklima. Men det er lige så vigtigt, at brugeren nemt kan vedligeholde ventilationsanlægget, hvis det skal fungere optimalt i hverdagen.
Derfor har Airmaster også gjort en dyd ud af at sikre, at de enkelte komponenter i det decentrale ventilationsanlæg nemt kan udskiftes, så brugeren kan få et velfungerende og langtidsholdbart anlæg.
Et eksempel på dette er udskiftningen af filtret i ventilationsanlægget, som Thomas Nordahl også har stået i spidsen for at varetage.
“Jeg har haft de her anlæg i halvandet år, og jeg har skiftet filter på dem en gang, og det er intet problem. Det tager 10 min per anlæg at skifte filtrene, og så har jeg endda støvsuget og rengjort anlægget, inden jeg sætter filter i. Så det er let - alle kan gøre det," afslutter Thomas Nordahl.